Popularismens ytringsfrihed

Uanset hvad man mener om Holocaust og David Irwing, er det en skandale at sætte en mand 3 år i fængsel for at benægte historiske facts. Skulle det gælde alle, kunne man tage det meste af venstrefløjen med.

Ytringsfriheden er så åbenbart noget man kun kæmper for når det er opportunt. Det er helt tydeligt når det gælder Europas centrum-venstre-fløj, der i mange år har forsøgt at censurere indvandrerdebatten ihjel, men også centrum-højre har problemer.

Balder skriver om sagen. Han mener bl.a. at Jyllands-Posten under Muhammed-krisen skulle have trykt nogle Holocaust-satiriske tegninger for at markere pointen. Her går han desværre næsten lige så galt i byen som dem der fængsler Irwing. Han sælger sin integritet for at tækkes nogen, eller for at sælge en sag.

Men sagens kerne rådner, hvis kompromiserne ikke er tænkt godt nok igennem. Den indoktrinerede og intolerante pøbel er problemet. Ved at trykke Holocausttegninger i forbindelse med Muhammed-sagen, bøjer man sig for islamismen samt den intolerante pøbel, der er besat af tvangstanken om lighed i den mindste detalje. Man havde muligvis fået mere opbakning til tegningerne selv, men det havde samtidig været en fatal indrømmelse af, at man ikke selv vælger hvad og hvem man vil håne. Der måtte åbenbart betales nogle kameler, og på længere sigt ville pointen gå tabt. Carsten Justes vurdering var derfor korrekt. Der skulle ikke trykkes Holocaust-tegninger.

Centrum-højrefløjens forræderiske tavshed i Irwingsagen, består også i angsten for masserne. Man mener ikke at man kan sælge det rene princip om ytringsfrihed til tilstrækkelig mange mennesker. Irwings holdninger er for ubehagelige, og de skønnes formentlig at ville sværte ytringsfrihedens sag. Men der er en forskel. Hvor centrum-venstre skruppelløst sælger ytringsfriheden for at gavne deres egne politiske agendaer, skyldes centrum-højres tavshed om Irwing formentlig hensynet til ytringsfriheden selv. Irwings idéer om Holocaust kan næppe skade centrum-højre direkte; dertil er de for vanvittige. Men de kan skade kampen for ytringsfriheden, simpelthen fordi herr og fru Jensen ikke kan skelne mellem et gode og godets anvendelse.

Irwing-fortielsen skyldes altså at centrum-højres demokratiforkæmpere mener de befinder sig i en fase, hvor befolkningerne skal opdrages og modnes som gik de stadig i skole. Den tankegang minder om venstrefløjens, der dog kun regner befolkningerne for børnehavebørn. I længden betaler det sig næppe at behandle folk som børn, men opgaven er i princippet svær: Man skal behandle befolkninger, der muligvis er for umodne til demokrati, med respekt, mens man klarer de dagsaktuelle sager og fremmer modningen. Irwing er ikke nogen særlig god reklame for ytringsfriheden. Alligevel burde man dog tage udfordringen op og kæmpe for mandens frihed. Det er simpelthen for pinligt at lade være.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: